5 gode apps til at leve billigere

lev billigt billede

Det er sidst på måneden og kun det allervigtigste (og billigste) får plads i kurven, når der handles ind. Måltiderne består mere og mere af havregrød og rugbrødsmadder, og når det kommer til at spare, tages alle forbehold. Er det noget, du kan nikke genkendende til? Det kan vi i hvert fald. Derfor har vi lavet en liste med 5 rigtig gode apps, der kan hjælpe dig med at skabe lidt luft i budgettet, på den ene eller den anden måde.


Freemi logo

1. Freemi

Tadaa! Freemi er selvfølgelig #1 på listen. På Freemi er ALTING gratis og det er derfor muligt at spare mange penge og leve meget billigere. Med Freemi kan du hver dag finde gratis møbler, tøj og elektronik til fri afhentning nær dig. Vi ønsker at gøre det nemmere for danskerne at give brugte men super fine ting videre til hinanden for hvorfor overhovedet smide ting ud til storskrald, hvis andre kan bruge dem?! Med Freemi app kan vi alle hjælpe hinanden, skåne miljøet og sprede god karma - nemt, hurtigt og gratis.

Spiir logo

2. Spiir

Spiir er en app, der giver dig overblik over dine penge, regninger og forbrug, så du altid ved præcis hvor dine penge ryger hen. Spiir viser dit forbrug i forskellige kategorier, så du altid kan se, hvor meget du rent faktisk bruger på at handle ind og hvor meget du bruger på take-away. Du forbinder Spiir til din netbank, og så sørger app’en for, at du får et hurtigt og nemt overblik over, hvad der går ind og primært ud af dine konti. Spiir app’en leder også automatisk efter billigere alternativer til dine faste udgifter, så du kan spare mest muligt og leve billigere.

Etilbudsavis logo

3. eTilbudsavis

eTilbudsavisen er en app, der samler alle de forskellige supermarkeder og butikkers tilbudsaviser online, så du altid har den nyeste udgave ved hånden (Den sparer dermed miljøet for tonsvis af papirtryk, yay!). Med denne app kan du nemt finde de bedste tilbud på de ting, du skal købe ind. App’en fungerer også som et værktøj, hvor du kan sammensætte en indkøbsliste ud fra de forskellige kataloger og købe billigere ind. Du kan både søge på specifikke supermarkeder og butikker eller se de bedste tilbud i nærheden af dig.

Studiz logo

4. Studiz

Studiz er en app til studerende, hvor du kan finde en masse forskellige studierabatter. App’en er ligesom Freemi startet og drevet af studerende. Målet er at samle alle studierabatter ét sted, så studerende nemt og hurtigt kan få overblik over alle de steder, hvor de kan spare penge. Med Studiz har du altid alle studierabatter på din smartphone samt et personligt digitalt studiekort. Du skal kunne bekræfte din studiestatus for at bruge Studiz.

Fleap logo

5. Fleap

Med Fleap kan du se hvilke fysiske loppemarkeder, der afholdes i Danmark og tæt på dig. Loppemarkederne vises på et kort eller som en liste med mulighed for at sortere efter afstand, navn eller antal stande. Du kan både se loppemarkeder her og nu eller kigge 7 til 30 dage ud i fremtiden. På app’en er der også samlet alle genbrugsbutikker, faste loppemarkeder og velgørenhedsbutikker i Danmark, så det er nemt at finde frem til genbrugsguldet og leve billigere.

Ekstra tip: tilmeld dig dine lokale handlemuligheders apps, f.eks. Coop. Der kan man ofte optjene point, som kan bruges til forskellige fordele.